Kørebrugsprøven 2020 blev i lighed med tidligere afholdt hos Henrik Høper i Vojens. Der var i år tilmeldt 4 Oldenborgheste. Henrik har haft dem i træning i 35 dage og han havde ved afslutningen Lørdag den 24/10 kun stor ros til alle hestene. De fik ros for deres arbejdsvilje og gode temperament, kvaliteter vi vægter højt for racen.

Der var en 9 års, en 5 års og to 3 års. Resultatet skal ses ud fra at kravet til procenten stiger med hestens alder i forhold til at få godkendelse. 

Efter at Henrik havde kørt alle 4 heste foran dommer Judith Kofod blev spændingen udløst. Både Henrik Høper og Judith Kofod gav alle heste nogle ord med på vejen, Henrik fortalt også om hvordan det havde været at arbejde med dem og hvordan de havde opført sig. Judith kommenterede på det indtryk hun havde fået af dem på dagen. Både dommer og træningsleder havde kun rosende ord til alle 4 heste.

Resultatet:

Nr. 1 + ærespræmie fra DOA Lerskovens Miss Black Pearl - 3 år (Sonny Boy Højbogård / Temple Wind XX) ejet af Tania Palmer og Ole Ehlers 8,2 P. (Min. 6,5 p.)

Nr. 2 Tequila Fjord - 9 år (Canton Anholm / Dalmosegården s Tempo) ejet af Mette Jensen 8,8 P. (Min. 7,5 P)

Nr. 3 Ullits Lin - 5 år (Lexington / Compact) ejet af Holger Jessen 8,2 P (min. 7.5 P)

Nr. 4 Frida af Tisted - 3 år (Pallex af Ulstrup / Painters Row) ejet af Svenning Bruun 7 P (Min. 6.5 P)