Så er DM og Championaterne vel overstået.

Vi var så heldige at Fredericia Sportsrideklub med meget kort varsel, åbnede deres flotte faciliteter for os, i forbindelse med at Egum Rideklub aflyste om fredagen.

Der har i år været rigtig god tilslutning til både championater og DM.

I 4 års klasse blev vinderen Maria Kindt Clausen på Feuer Frei (Gerling / Pallex af Ulstrup) Denne vallak blev stillet til Kåring i sommers, og var af den vej berettiget til start.

I 5. års klassen blev det Mosevangs Online (Mosevangs Marlo / Veritas) med Sissel Bille Jakobsen i sadlen der vandt. Denne røde hoppe har både titlen som årets forædlede hoppe (2018) og er nu også vinder af 5 års championatet.

I 6 års championatet blev det Horsebjerg Galina (Galant Hornbæk - Dolar) der med Mette Wallin i sadlen vandt.

Alle 3 championatsvindere kunne trave æresrunde med et fint tæppe sponseret af NAG HorsePro.

I DM klassen var det i år muligt at melde sig til 'finalen' hvis man opfyldte kravet for deltagelse. (La2) og der var således rigtig god tilslutning. Det blev klassens sidste rytter, der leverede det bedste ridt. Caroline Palsgaard på Findus B (Figaro / Tiberias) dansede gennem Intermediare og vandt overbevisende DM. Her blev også belønnet med et tæppe fra NAG HorsePro og en lækker trense fra Finesse Bridles.

1.000 tak for hjælpen til vores frivillige hjælpere, til Karina Kirkeby for at tage sig af alle de 'tekniske ting' vedr. stævnet.

Vi har været heldige at få sponseret rigtig mange flotte præmier. Hovedsponsor er https://www.horsepro.dk/ men også Finesse Bridles, BoxBear, Land & Fritid Ringsted, Gimlinge Dyreklinik, Møbelland, Alulette + Dyrehøj ApS, Høm Gartneri & Havecenter, Stutteri Bækkeskov og DOA.

Husk at takke og støtte vores sponsorer, som de støtter os.

Alle resultater fra stævnet kan ses her.
https://online.equipe.com/da/competitions/38868