Kvadrille

Dansk Oldenborg Avl har den store fornøjelse, at have to flotte kvadriller her i Danmark; én på Sjælland og én i Nordjylland.

Sådan en kvadrille kræver virkelig en masse træning og ikke mindst koordinering og samarbejde rytterne og kuskene imellem.

Dansk Oldenborg Avl vil gerne sige alle deltagerne en stor TAK for, de vil vise sine heste frem på fornemste vis – det er en god reklame for forbundet.

Sjælland

Oldenborgkvadrillen på Sjælland består af 16 heste, 8 under rytter og 8 spændt for hingstegig.
-det er virkelig et flot syn! Kvadrillen har i 2014 givet opvisning på Roskilde Dyrskue med et stort velfortjent bifald fra de mange publikummer.

Her ses showet fra Roskilde Dyrskue:

Er du interesseret i en opvisning med oldenborgkvadrillen fra Sjælland, så kontakt Karina Kirkeby på tlf. 20 95 24 35.

Nordjylland
Oldenborgkvadrillen i Nord består ligeledes af 16 heste, her fordeler den sig på 8 heste under rytter og 4 tospand for vogn. Kvadrillen har i 2014 givet opvisning på Hjallerup Marked, men har flere opvisninger på programmet henover sommeren:

Lørdag den 21. juni 2014 Hjørring Dyrskue, den store ring kl. 12.55
Den 3-5. juli 2014 Landsskuet i Herning (se program på landsskuet.dk)

Op til opvisningerne træner kvadrillen hver onsdag kl. 19.30 på Holtegaard, V. Hassingvej 39, 9330 Dronninglund, hvor alle er velkomne til at komme og kigge –ring dog gerne til Susanne inden, så du ikke kører forgæves.

Virkelig en flot kvadrille, der bør ses!

Her ses kvadrillen til deres 2. træningsaften (beklager lyden):

Er du interesseret i en opvisning med oldenborgkvadrillen fra Nordjylland, så kontakt Susanne Mathiassen på tlf. 28 43 08 66.