Der er ikke kommet så mange resultater til ranglisten.... Vi har derfor besluttet at har du resultater i 20 som ikke er sendt ind, så kan du stadig nå det. Du skal sende dem SENEST d. 20.11

Så er ranglisten en realitet, og I finder information om det, samt melder resultater ind, via fanen helt ude til hø i toppen af hjemmesiden.

Læs informationen grundigt, og har du stadig spørgsmål, så er du velkomme til at henvende dig til Camilla Holmgaard Christensen eller Karina Kirkeby. Vi håber I tager godt i mod denne nye rangliste, og vil deltage I at sprede budskabet til andre der rider på oldenborgheste. :)  

 

Kære medlemmer.

Grundet situationen med Corona, og dermed forsamlingsforbuddet, har bestyrelsen besluttet at medlemsmøderne aflyses i 2020. Det er beklageligt, men vi har vurderet at det er det rigtige at gøre.

Har du et emne som du ønsker diskuteret, eller et nyt forslag til drift, så er du som medlem, altid velkommen til at rette kontakt til et bestyrelsesmedlem. Herfra tages det med videre til den øvrige bestyrelse.

Selvom vi heller ikke mødes i øjeblikket (for at begrænse sociale kontakter) så har vi som altid en del emner til dialog - dog på mail.

Venlige hilsner fra 

Bestyrelsen i DOA.

Forældredag for de hingste som for tiden er til materialprøve afholdes lørdag den 31-10    kl 10.
Pga. Covid-19 situationen er der ikke adgang for publikum.
Kun hingsteejere og nærmest pårørende har adgang.
Der anvises siddepladser og når man ikke sidder ned skal der bæres mundbind.
Alle har pligt til at følge træninglederens anvisninger.

Så er tiden inde til at gå dine avlshopper og hingste igennem og tjekke op på, om de opfylder kravene til at få sat et E foran stambogs nr. som udtryk for Elitestatus.

Kravene findes under avls fanen på forside af hjemmesiden. www.danskoldenborgavl.dk

Hvis du har en hoppe og/eller hingst, så send alle oplysninger til formanden inden 31-10-2020.

Bestyrelsen

Kørebrugsprøven 2020 blev i lighed med tidligere afholdt hos Henrik Høper i Vojens. Der var i år tilmeldt 4 Oldenborgheste. Henrik har haft dem i træning i 35 dage og han havde ved afslutningen Lørdag den 24/10 kun stor ros til alle hestene. De fik ros for deres arbejdsvilje og gode temperament, kvaliteter vi vægter højt for racen.

Der var en 9 års, en 5 års og to 3 års. Resultatet skal ses ud fra at kravet til procenten stiger med hestens alder i forhold til at få godkendelse. 

Efter at Henrik havde kørt alle 4 heste foran dommer Judith Kofod blev spændingen udløst. Både Henrik Høper og Judith Kofod gav alle heste nogle ord med på vejen, Henrik fortalt også om hvordan det havde været at arbejde med dem og hvordan de havde opført sig. Judith kommenterede på det indtryk hun havde fået af dem på dagen. Både dommer og træningsleder havde kun rosende ord til alle 4 heste.

Resultatet:

Nr. 1 + ærespræmie fra DOA Lerskovens Miss Black Pearl - 3 år (Sonny Boy Højbogård / Temple Wind XX) ejet af Tania Palmer og Ole Ehlers 8,2 P. (Min. 6,5 p.)

Nr. 2 Tequila Fjord - 9 år (Canton Anholm / Dalmosegården s Tempo) ejet af Mette Jensen 8,8 P. (Min. 7,5 P)

Nr. 3 Ullits Lin - 5 år (Lexington / Compact) ejet af Holger Jessen 8,2 P (min. 7.5 P)

Nr. 4 Frida af Tisted - 3 år (Pallex af Ulstrup / Painters Row) ejet af Svenning Bruun 7 P (Min. 6.5 P)

Så er DM og Championaterne vel overstået.

Vi var så heldige at Fredericia Sportsrideklub med meget kort varsel, åbnede deres flotte faciliteter for os, i forbindelse med at Egum Rideklub aflyste om fredagen.

Der har i år været rigtig god tilslutning til både championater og DM.

I 4 års klasse blev vinderen Maria Kindt Clausen på Feuer Frei (Gerling / Pallex af Ulstrup) Denne vallak blev stillet til Kåring i sommers, og var af den vej berettiget til start.

I 5. års klassen blev det Mosevangs Online (Mosevangs Marlo / Veritas) med Sissel Bille Jakobsen i sadlen der vandt. Denne røde hoppe har både titlen som årets forædlede hoppe (2018) og er nu også vinder af 5 års championatet.

I 6 års championatet blev det Horsebjerg Galina (Galant Hornbæk - Dolar) der med Mette Wallin i sadlen vandt.

Alle 3 championatsvindere kunne trave æresrunde med et fint tæppe sponseret af NAG HorsePro.

I DM klassen var det i år muligt at melde sig til 'finalen' hvis man opfyldte kravet for deltagelse. (La2) og der var således rigtig god tilslutning. Det blev klassens sidste rytter, der leverede det bedste ridt. Caroline Palsgaard på Findus B (Figaro / Tiberias) dansede gennem Intermediare og vandt overbevisende DM. Her blev også belønnet med et tæppe fra NAG HorsePro og en lækker trense fra Finesse Bridles.

1.000 tak for hjælpen til vores frivillige hjælpere, til Karina Kirkeby for at tage sig af alle de 'tekniske ting' vedr. stævnet.

Vi har været heldige at få sponseret rigtig mange flotte præmier. Hovedsponsor er https://www.horsepro.dk/ men også Finesse Bridles, BoxBear, Land & Fritid Ringsted, Gimlinge Dyreklinik, Møbelland, Alulette + Dyrehøj ApS, Høm Gartneri & Havecenter, Stutteri Bækkeskov og DOA.

Husk at takke og støtte vores sponsorer, som de støtter os.

Alle resultater fra stævnet kan ses her.
https://online.equipe.com/da/competitions/38868

Nå nu Championat og DM er uden tilskuer, så kan du følge med hjemmefra på Live.

https://online.equipe.com/da/competitions/38868

I DOA har vi besluttet at tilbyde 'forbesigtigelse' til dem der måtte ønske et standpunkt for udviklingen hos deres unghingste, inden en evt. tilmelding til hingstekåring. Det gælder for hingste der er 2 år og ældre. Den skal være registret hos SEGES.

Hingsten skal kunne vises for hånd i skridt og trav, samt løs på et underlag hvor den kan stå fast. 

Det er en dommer fra vores dommerstab, der kommer og ser hingsten.

Det er vigtigt at understrege at det er en besigtigelse af hingsten i dens nuværende udvikling. Der bliver ikke givet point, ej heller en skriftlig feedback, da der ikke er tale om en bedømmelse, men en status på udvikling og evt. potentiale. At en hingst vurderes at have potentiale, er IKKE det samme som en 'forhåndsgodkendelse på en avlsgodkendelse'.  

Har du interesse i at fremvise din unghingst, så skal du kontakte Camilla på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. så snart som muligt, og senest d. 1/10-20

Prisen er 300 kr. for medlemmer. 600 kr. for ikke medlemmer. Der betales når aftalen om tidspunkt er på plads.

Kære medlemmer.

Ridebrugsprøven er aflyst pga for få tilmeldinger.

Køreprøven er udsat til at begynde 20. september kl 13.00 med afslutning den 24. oktober kl 10.00 ( afholdes hos Henrik Høper, L. Brunsvej 1 , 6500 Vojens. ). Priserne fremgår af prislisten.

Klik her for at se resultater fra Eliteskue 2020

Så er DM, Championat og stævne online og vi opfordre Jer til at melde til så snart som muligt... Dette så vi har et overblik på hvor mange starter der er, og hvor meget tid der skal afsættes.

DM og Championat klasserne afvikles i år uden indledende runder, og derfor er vinderen på dagen, hhv. Danmarksmester og det samme i 4,5 og 6 års og ældre championatet.

https://go.rideforbund.dk/staevnekalender/vis-staevne?EventId=Prop00037407&fbclid=IwAR1D0931i9HEgnNLnjdVGNNMhXn383ESiqCMASK8_pEqYKj393uGi02Wbto

Vi er glade for at NAG HorsePro er hovedsponsor. Tak for det.

Så er lokationen fundet til årets Championat, DM og procentklasser. Det bliver afholdt d. 3/10-20 på Egum rideklub.  

Der er i år ingen indledende runder, og dvs at vinderen på dagen bliver vinder af ‘finalen’. I år bliver der præmiering efter hver klasse, da der er et begrænset antal bokse til rådighed og så ser vi stadig en fordel i at der ikke er flere mennesker samlet, end nødvendigt. Du kan læse mere om både DM og championater på hjemmesiden.
Der kommer mere info på GO og hjemmesiden. men finalen afvikles med de programmer der vanligt rides til de indledende runder.
Der bliver også helt almindelige procentklasser, så vi igen henvender os til ALLE (I disse klasser skal hesten også være efter en DOA godkendt hingst, med minimum 25% oldenborgblod). Klasserne starter ved Ld1 🙂
Vi håber rigtig meget at mange har lyst til at komme og ride.
Del budskabet, opfordre dine riderelationer til at deltage, og kom selv. 🙂
Du behøver ikke at være medlem af DOA for at deltage, dog er det en prismæssig fordel at være medlem.

Så er der katalog til Dansk Oldenborg Avl - Eliteskue 2020 i Ringsted, den 16. august 2020.

Katalog Eliteskue 2020

SIDSTE DAG D. 26.07-2020 FOR TILMELDING TIL ELITESKUET

Tillykke til alle jer der har fået udtaget heste til eliteskuet. Dette afholdes på team Cabe, Ejlstrupvej ved Ringsted. Der er sidste tilmelding 3 uger før, altså d. 26/7 Tilmelding er som altid via tilmeldingsskema. HUSK KRYBBER OG SPAND TIL VAND DA DETTE IKKE ER I BOKSENE. Det er mod merbetaling på 150 kr. muligt at få boksen allerede fra om lørdagen. Vi forventer at starte tidligst kl. 10.00

Vi håber at se rigtig mange af de inviterede heste til en fornøjelig dag.

Renti's Zeus har skiftet ejer og er nu hos Torben Bastholm, Langeskov. Se info på hingstelisten.