Proportionerne til Dansk Oldenborg Avl's årlige race-stævne med DM og Championater i dressur er tilgængelige på DRF Go på følgende link: 
https://rideforbund.dk/go/staevnekalender/staevnekalender/vis-staevne?EventId=Prop00051444

Stævnet afholdes i år d. 28.9+29. September 2024 på Ikast Rideklub, Navervej 23, 7430 Ikast og der er udover klasser for Oldenborgheste også tilrettelagt dressurklasser forbeholdt medlemmer af Ikast rideklub.

Foruden Championater og DM for Oldenborgheste, er der mulighed for at starte almindelige procentklasser, som er åben for alle, uanset om man rider Championat eller DM.

Der er også DOA Nål klasser i Bronze, Sølv og Guld.

Både hopper, hingste og vallakker med min. 25 % OL blod og hvis far er kåret/avlsgodkendt i Dansk Oldenborg Avl kan deltage. Se under fanen "Avl" for nærmere information om de forskellige klasser. Reglerne for start i DOA Nål klasserne er i år revideret af hensyn til DRF's OUT-regler.

Det kræver ikke medlemsskab af Dansk Oldenborg Avl at deltage i stævnet, dog med undtagelse af DOA Nål klasserne. Det kræver heller ikke licens.
Vi byder på et stævne, hvor I med start i Championatsklasserne har mulighed for erhverve kvalitetstemplet "R" hjem på jeres Oldenborghest, ligesom vi skal have fundet en vinder af DM klassen for Oldenborgheste.

Vi vil glæde os rigtig meget til at se jer og kan med de mange igangværende forberedelserne og engagement fra bestyrelsen, vores stævneansvarlige og uundværlige frivillige hjælpere garantere jer et veltilrettelagt stævne med en masse lækre præmier og sponsorgaver.

Vi må samtidig være realistiske omkring arrangementet og forbeholder os ret til at aflyse stævnet i tilfælde af for få tilmeldinger.

Så hold jer endelig ikke tilbage, hvis I allerede nu ved, at I ikke vil gå glip af denne begivenhed. Vi vil glæde os til at tage imod jeres tilmeldinger og fortsætte den videre planlægning.

De bedste hilsner fra

Bestyrelsen

IMG_1725023632804_Camilla_Sandberg.jpg

Stævnebillede_Oreo.jpg

På billedet til ovenfor ses Camilla Lund Sandberg på Oldenborghoppen Sjamajka Nyholm, 75% forædlet hoppe efter Sandallunds Coney/Savana Tisted/Compact. På billedet til under ses Caroline Cecilie Johansen på  den renstammede Oldenborghingst Højrups Oreo OLH 868 efter Mosevangs Vilero/Højrups Hemera/Canton Anholm. Billederne deles med rytternes tilladelse.