DNA på de avlsgodkendte hingste.

    Info om hingstelisten. Denne bliver opdateret i takt med at vi får DNA retur. Vi har foreløbigt kun fået retur fra 1 ud af de 3 avlsgodkendte hingste. Der kan være flere årsager til at vi ikke får DNA retur, men handlingen må blive, at hingstene fremadrettet møder med DNA på kåringspladsen.

    DOA har ikke mulighed for at sætte hingste på listen, som endnu ikke er på SEGES liste. Så snart de er på denne liste, så vil de inden for få dage, blive aktiveret på DOAs liste.

    Når du møder til kåring med en hingst, så husk, at der skal være DNA på både hingsten, og forældrene.

    Hingstelisten

    Husk at melde ind til hingstelisten hvis du har ændringer til denne. Det være sig både hingste der er udstationeret, kastreret eller afgået. Det er ikke bestyrelsens opgave, selv at opsøge denne viden via SEGES.

    Informationen sendes til Niels Grøndahl niels@hingstedepotet.dk og Niels Højdahl This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

    Æresmedlem 2019 -

    På årets Generalforsamling blev Sten Marcussen udnævnt til æresmedlem. Ved udnævnelsen sagde Niels Grøndahl: 

    Når vi i dag (på Generalforsamlingen!) tager skridt til at udnævne et nyt Æresmedlem der det ikke fordi at der er gået tradition i at der ved hver generalforsamling skal udnævnes et sådant.

    Årets æresmedlem har faktisk gennem sit arbejde for Dansk Oldenborg Avl i flere år stået på manges

    ønskeliste til at modtage denne æresbevisning.

    Både på det avlsmæssige og ikke mindst på det organisatoriske plan har vedkommende gjort en stor indsats.

    Gennem sit bestyrelsesarbejde, ligesom at mange års dommergerning har bevirket at vedkommende har

    opnået en stor respekt og anerkendelse ikke blot blandt medlemmerne i vores forening Dansk Oldenborg

    Avl, men så sandelig og i andre kredse.

    Ord som hjælpsomhed, ordentlighed, flid, vedholdenhed og gæstfrihed i forbindelse med arrangementer

    i Nord, er vel nogle af de ord som passer godt på personligheden bag dette års æresmedlem.

    Jeg er derfor særdeles glad for at kunne bede dig Sten Marcussen komme herop og modtage denne

    velfortjente æresbevisning fra Dansk Oldenborg Avl.

    Billeder fra Hingstekåring 2019

    DOA Årsnyt

    Så er 'DOA Årsnyt' kommer retur fra trykken, de er lagt i kuverter, og er på vej med post Nord til alle jer der var medlemmer i 2018. Vi håber I vil nyde bladet, der indeholder en blanding af reportager fra medlemmerne, beskrivelser fra kåring / eliteskue og også noget fra diverse prøver og dyrskuer. Bladet kan selvfølgelig ikke indeholde detaljerede beskrivelser af alle arrangementer, men ikke desto mindre, håber vi at I vil finde fornøjelse i at læse det.

     

    Hingstekåring.... 10 hingste tilmeldt.

    Der har nu været sidste tilmelding til årets hingstekåring. Med fornøjelse kan vi fortælle at der er tilmeldt 10 hingste. Der er derfor noget at komme og kigge på, og da vi i år også har Palomino med til kåring, er der også lidt i andre farver. 

    Der er gode overnatningsmuligheder i området, både på Hotel Svanen, der ligger i gåafstand, eller det nærved liggende Danhostel.

    Hingstekåringen afholdes over 2 dage. Efter planen er der fast bund, løsspring, og ridning af de hingste der skal rides, om lørdagen.Alle hingste på 4 år og ældre, skal rides.

    Søndag vises hingstene løse, og derefter oprangering og karakteristik. 

    Vi afholder Generalforsamling umiddelbart efter hingstekåringens afslutning. Indkaldelse kommer i henhold til vedtægter.

    Resultater fra Championater

    Her kan I se resultaterne fra de afviklede stævner i DOA

    Sjælland: https://online.equipe.com/da/competitions/31460

    syd: https://online.equipe.com/da/competitions/31798

    nord: https://online.equipe.com/da/competitions/31813

    Til orienterin var der fejl fra dommerens side i Revsø, hvilket har betydet at resultatet for hhv. Peterlunds Black Aslan og Mosevangs Online, ikke beror på fuld bedømmelse. Begge heste er tilbudt nyt forsøg i forhold til 4 års championatet. Aslan gik i nord, og Online kommer og går 'indledende' til eliteskuet. Begge ejere har fået opbakning fra DOA til at omprøve hestene, grundet den beklagelige dommerfejl.

     

    Hoppekåring

    Så er vi forbi den ordinære deadline for tilmelding til hoppekåring. Materialet er sendt til SEGES, og derfor modtages tilmeldinger kun mod beskrevet ekstragebyr. Føl og 2 års hopper skal melde til senest 3 uger før.

    Vi glæder os til at se de lidt over 40 hopper i dagene 21-23/6

    Husk at der d. 22 + 23/6 er championat, DM kvalifikation og stævne på de 2 kåringspladser. Tilmelding via GO.

    Kataloget for hoppekåringen kommer på hjemmesiden senest 1 uge før.

    Stævneresultat

    Amanda Tarp Jensen har i weekenden haft debut i Ma1 på Dragonens Titbit. Det blev til en anden plads med 68.19% til C stævnet i Frederikshavn Rideklub.

    Husk vi gerne modtager resultater til hjemmesiden.

    Indkaldelse til ordinær generalforsamling

    Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk Oldenborg Avl 2019.

    Generalforsamlingen finder sted søndag den 24. februar kl. 13.00 i Rytterstuen på Grindsted Rideskole, Hedemarken 28, 7200 Grindsted.

    Der er kun adgang og stemmeret for DOA-medlemmer.

    Dagsorden ifølge vedtægter.

    1.       Valg af dirigent

    2.       Beretning fra formanden om foreningens virksomhed i det forløbne år.

    3.       Fremlæggelse ag det reviderede regnskab

    4.       Fastsættelse af kontingent

    5.       Indkomne forslag… ingen forslag er fremsat.

    6.       Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. På valg er:

    Anders Olsen modtager ikke genvalg.

    Camilla H. Christensen, modtager genvalg

    Holger Jessen, modtager genvalg.

    7.       Valg af revisorer og revisor suppleant.

    8.       Eventuelt.

     Hingstekåringen forventes at slutte kl. ca. 11.00 og derefter er der mulighed for at købe frokost, inden Generalforsamlingen starter kl. 13.00