I bestyrelsen har vi besluttet at udbyde muligheden for afholdelse af følskue hos medlemmer der kan samle minimum 5 oldenborgføl. Det behøver ikke være 5 føl af egen avl, men 'pladsen' skal også være åben for andre medlemmer. Man skal kunne tilbyde forhold der er sikre til fremvisning af føl (som minimum en god indhegning)

Vores tanker er at der kommer 2 dommere (minimum én af dem der også dømmer til de ordinære følskuer) og en fra bestyrelsen, rund på de lokale pladser. Datoen skal vi finde ud af sammen, da det skal gå op med dommere, og den der gerne vil afholde følskuet. Datoer offentliggøres på hjemmesiden, hvorefter det så bliver muligt at tilmelde sig via mail. Tilmeldingsfrist vil fremgå for det enkelte følskue, og der vil blive lavet et katalog -resultaterne vil siden blive lagt på hjemmesiden.

Man kan henvende sig til Camilla på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. såfremt man har interesse i at afholde følskue. Henvendelsen skal være SENEST d. 5/6-2018.

Prisen vil være 475 kr pr. føl og der er ikke mulighed for at komme med 1 og 2 års. Det gives ikke ærespræmier på disse private pladser, men det er muligt at blive udtaget til eliteskuet.

Tiltaget er til afprøvning i år, og det er for at give mulighed for at fremvise flere føl, eller for at deltage, såfremt man er forhindret i at deltage i de ordinære følskuer.

Har du spørgsmål, så hold dig ikke tilbage med at skrive.